Assens vil rense spildevand på internationalt topniveau
ASSENS: Assens Forsyning har med en ny strategi på vandområdet afsat over 200 mio. kr. til at bygge et nyt renseanlæg, der skal kunne mere end nogen andre renseanlæg i verden, lyder det fra virksomheden.
Parallelt med, at dett nye anlæg opføres, skal projektet udvikle nye løsninger til rensning af spildevand på dele af Assens’ gamle anlæg, der således kommer til at fungere som et levende laboratorium (LiveLab). De nye løsninger dikterer design og funktionalitet i det nye anlæg, der tages i brug i 2019 og vil altså vil være 'født' med de nye teknologier.
Det nye anlæg vil rumme reduktion af lattergasudslip og af svovlbrinte, samt uvedkommende vand og håndtering af miljøfremmede stoffer. Desuden vil projektet forøge anlæggets evne til at omdanne organisk stof til bioenergi, og introducere renseprocesser, som forbruger mindre energi.
Med de nye processer overføres mere organisk stof til biogasfremstilling, og der renses kvælstof med mindre brug af luft og organisk stof end traditionelle processer. Det hele bindes sammen i den integrerede styring og overvågning, hvor Big Data fra sensorer i rør og pumper og eksterne datakilder bliver indsamlet og analyseret, og de forskellige processer til opsamling og behandling af spildevandet interagerer og retter sig ind efter hinanden.
Historik, online data og fremskrivninger bestemmer, hvilke sammensætninger af spildevandet der er optimale økonomisk og procesmæssigt for renseanlægget. Det bliver muligt at tilrettelægge rensningen, således at man til enhver tid påkalder den type spildevand, som giver mest værdi og bedre miljø.
Nedbryder siloer
Endvidere skal spildevandssystemet også producere og sælge energi samt købe energi, hvilket tilrettelægges, så købene altid sker, når energien er billigst.
Endelig skal der etableres en it-platform, der skal binde alle projektets aktiviteter sammen. Det nye it-system udvikles i open source og bruger teknologien i Internet-of-Things, dvs. sørger for, at sensorer, pumpestationer, vejrradarer, droner og en lang række interne og eksterne datakilder taler sammen og interagerer efter en vedtagen automatik.
Brugen af gratis open source teknologier gør det langt mere omkostningseffektivt at etablere projektets nye løsninger i andre forsyninger, nationalt såvel som globalt, og er desuden et vigtigt skridt på vejen mod nedbrydningen af IT-'siloer', som p.t. fordyrer og belaster forsyningsvirksomhederne.
Miljøministeriets udviklingsprogram MUDP har netop bevilget støtte til projektet HEPWAT (Higher Environmental Performance in Waste Water Systems), der gennemføres i Assens 2017-2018.
Budgettet er på 43 mio. kr. og MUDP finansierer ca. en tredjedel, mens de medvirkende firmaer og institutioner medfinansierer resten. Projektets gennemføres af Assens Forsyning, Grundfos, Krüger, Danmarks tekniske Universitet (DTU Miljø), ARTOGIS, Konsulentfirmaet Ivan Häuser og Bassi Consulting (Frankrig).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.